Skip Navigation Links
Forside
VUK & Faglige anbefalinger
Kontakt
Om DSKB
DSKB-nyt
Møder
Uddannelse
Dokumenter
Indmeldelse
Udvalg
Links & tools
YLKB

Kommissorium for Videnskabeligt Udvalg for Kvalitetssikring



Navn

Videnskabeligt udvalg for kvalitetssikring, forkortet VUK.

Referenceramme

Siden 1996 udvalg under Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB). Udvalget refererer til DSKB’s bestyrelse.

Medlemmer og sammensætning

Udvalget består af 4-6 personer, hvoraf formanden udpeges af DSKB’s bestyrelse. De øvrige medlemmer udpeges af VUK/formanden og godkendes af DSKB’s bestyrelse. Medlems- og formandsstatus skal revurderes af udvalget hvert femte år og dette skal godkendes af DSKB.
Der tilstræbes en ligelig fordeling af læger og kemikere og om muligt med en rimelig geografisk fordeling. DEKS har altid mindst en kemiker i udvalget.

Formål

Udvalget skal opsøge og støtte initiativer, der på videnskabeligt grundlag kan forbedre kvaliteten af de klinisk biokemiske afdelingers arbejde. Dette kan for eksempel omfatte:

1.  Præanalytiske forhold.
2.  Analysekvalitet.
3.  Strategier til udredning, diagnosticering og monitorering.
4.  Sikre patienterne den nødvendige faglige standard i laboratorieydelser.
5.  At give lægen sikkerhed for, at den enkelte analyse, inklusiv hele undersøgelsesprocessen, har den nødvendige kvalitet til den kliniske situation.
6.  Dokumentere over for aftalepartnere at laboratorierne kan honorere de krav som specialister har defineret ud fra den kliniske applikation af analyserne.
7.  Bidrage med information om hvordan kvalitetskrav fastsættes, hvordan man lever op til dem og i enkelte tilfælde fastsætter konkrete kvalitetskrav.

VUK skal anbefale tiltag der kan overvåge, dokumentere og fremme sikkerhed og kvaliteten af laboratoriers analysekvalitet. VUK tilstræber at kvalitetskrav er evidensbaserede og hvis det er muligt inkluderet i guidelines. VUK skal om nødvendigt initiere projekter, der muliggør at kvalitetskrav bliver evidensbaserede.

Forretningsorden

VUK fastsætter selv sin forretningsorden og behandler emner tilsendt fra DSKB bestyrelse, DSKB medlemmer via DSKB’s bestyrelse, DEKS, VUK’s medlemmer og arbejdsgrupper under DSKB.

Kontakt

Akademisk sekretær
Tina Parkner, Overlæge, klinisk lektor, phd.
Blodprøver og Biokemi
Aarhus Universitetshospital
E-mail: tina.parkner@auh.rm.dk

Kontaktformular: Klik her