Kursus i Organisation og Ledelse af det kliniske laboratorium
Kursus i Organisation og Ledelse af det kliniske laboratorium
Målgruppe
Fælleskursus for læger og biokemikere. Kurset er obligatorisk for læger i hoveduddannelse indenfor klinisk biokemi og obligatorisk for biokemikere, der følger den postgraduate specialistuddannelse for biokemikere.
Der gøres opmærksom på, at kurset henvender sig til deltagere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Kurset er forbeholdt læger i hoveduddannelse i klinisk biokemi og/eller biokemikere indskrevet på den postgraduate specialistuddannelse for biokemikere. Andre interesserede kan henvende sig til kursusledelsen, som afgør om deltagelse er mulig ved ledige pladser efter deadline for tilmelding.
Målbeskrivelse
Læringsmål:
- At kunne redegøre for sundhedsvæsenets opbygning, specialestrukturer (hovedfunktion, regionsfunktion, højt specialiseret funktion og formalia vedrørende fagområder) og grænseflader til andre laboratoriespecialer, hvor der især vil være fokus på samarbejder og krydsfelter
- At kende og forstå anvendelse af regler og forordninger, der er vigtige på en klinisk biokemisk afdeling – som f.eks. regler for EU-udbud og regler for datahåndtering
- At kende og forstå anvendelse af økonomistyringsmodeller, prisfastsættelse og udbudsprocesser.
- At lære om faglig-, drifts- og strategisk ledelse, samt ledelse på afdelingsniveau på en klinisk biokemisk afdeling
- At opnå relevant viden om anvendelse af laboratorie IT-systemer og kunne forstå anvendelsen heraf samt snitflader til øvrige IT systemer i sundhedsvæsenet
Undervisningsform
Undervisningsformen udgøres af foredrag med nøglepersoner inden for de relevante områder samt gruppearbejde og evt. andre læringsaktiviteter.
Forberedelse må eventuelt forventes og meddeles i passende tid inden kursusstart.
Tid og sted:
16. – 18. marts 2027
Comwell Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Pris
6.500 kr.
Kursusledere
Eva Greibe, Birgitte Sandfeld Paulsen, Fie Juhl Vojdeman
Kontakt: evagreib@rm.dk
Tilmelding
Tilmeldingen lukker 20 januar 2027.
Program
Program på vej