POLICY-DOK

Klinisk biokemi er forankret i sundhedsvæsenet i feltet mellem forskning og klinisk virksomhed

Klinisk biokemi er et fag, der er centralt forankret i det danske sundhedsvæsen. Hovedformålet er at bidrage til biokemisk forståelse af sygdom og overføre viden herfra til klinisk anvendelse.

Klinisk biokemi er et tværgående laboratoriemedicinsk speciale, der er repræsenteret på alle sygehuse i alle regioner. Specialet forestår undersøgelser af patienter i samarbejde med andre specialer ved sygehuse og i primærsektoren. Undersøgelserne sigter mod at belyse biokemiske forstyrrelser ved sygdom. Undersøgelsesresultaterne indgår i forebyggelse, diagnostik og behandlingskontrol og ledsages i et vist omfang af rådgivning og fortolkning.

Specialets generelle del omfatter bl.a. organisation, kvalitetssikring af biokemisk laboratorievirksomhed, informatik, rationel brug og fortolkning af laboratorieundersøgelser, samt undervisning og uddannelse.

Specialets specifikke del anvender metoder udviklet fra biokemi i videste forstand, og specialet formidler viden fra den basale biokemi til de kliniske fag og bidrager til den basale og kliniske biomedicinske forskning.

Ekspertområder inden for den kliniske biokemi er betinget af fagets forskning på en række områder, såsom molekylær genetik, farmakologi, neurobiologi, endokrinologiske og metaboliske sygdomme, koagulationsforstyrrelser, syre/base-forstyrrelser og hæmatologi – og dermed skabes dets centrale betydning for udviklingen af den molekylære medicin.
DSKB skal fremme samspil mellem forskning og praktisk klinisk arbejde, så forskningsresultater inden for den biokemiske forskning kan omsættes til praktisk anvendelige metoder i diagnostik og behandling.

Klinisk biokemi er en integreret del af de kliniske aktiviteter

Klinisk biokemi er en integreret del af behandlingssystemet både på basisniveau og på højt specialiseret niveau og skal som et tværgående speciale medvirke til at øge kvaliteten i sundhedsvæsenet: Høj professionel standard, minimal patientrisiko, effektiv ressourceudnyttelse, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet.

Læger i klinisk biokemi skal have interesse for såvel klinik som forskning og undervisning. Speciallæger i klinisk biokemi skal bevare og udvikle deres kompetence for at kunne være involveret i det daglige arbejde med at stille diagnoser og følge effekter af terapi. Kemikere skal på tilsvarende måde have interesse for den kliniske anvendelse af faget og for forskning og undervisning. Bioanalytikere har gennem deres uddannelse erhvervet kompetence til varetagelse af de laboratorietekniske driftsfunktioner. Den klinisk biokemiske kompetence er således en integreret del af det nære tværfaglige samarbejde på sygehuset, som er nødvendig for tilrettelæggelse af de gode patientforløb.

DSKB skal sammen med relevante kliniske specialer tage initiativ til konsensus- og klaringsrapporter (i stil med rapporter udarbejdet for bl.a. type II diabetes, hyperlipæmi, koagulationsforstyrrelser, osteoporose, etc). DSKB vil herunder fremme principperne fra medicinsk teknologivurdering og medvirke til udarbejdelse af gode, rationelle patientforløb.

Klinisk biokemi bidrager til forskning og rationel implementering i klinikken af nye forskningsmæssige landvindinger

Klinisk biokemi undergår i øjeblikket en hastig udvikling, idet forskningsgennembrud indenfor fx. molekylær genetik muliggør en væsentlig bedre forståelse af de biokemiske mekanismer bag udvikling af fx. maligne, metaboliske og kardiovaskulære lidelser, samt en mere præcis diagnostik af et stort antal medfødte sygdomme.

Klinisk biokemi bidrager og har bidraget med afgørende landvindinger indenfor den basale biokemiske forskning, som gradvist er blevet introduceret i klinikken via systematisk uviklingsarbejde. I dag foregår en stor del af det analytiske udviklingsarbejde i industrielt regi. Klinisk biokemi udgør her et nødvendigt, uafhængigt filter for kvalitets- og teknologivurdering før implementering i klinikken.

De højt specialiserede afdelinger – og i særlig grad universitetsafdelingerne – spiller også en vigtig rolle som drivkraft i forskningen og dennes implementering i klinikken.

DSKB skal fremme forskningen i klinisk biokemi bl.a. ved fortsat afholdelse af videnskabelige møder og kongresser i selskabets regi, ved støtte til unge kliniske biokemikeres aktiviteter og ved understøttelse af internationale videnskabelige tidsskrifter.

Klinisk biokemi forudsætter uddannelse på et højt fagligt niveau

Udviklingen stiller store uddannelsesmæssige krav til specialet, idet formidling af grundvidenskabelig information til kliniske samarbejdspartnere er en forudsætning for, at de forbedrede diagnostiske muligheder får positiv effekt på patientbehandlingen.

Speciallæger

Uddannelsen af speciallæger i klinisk biokemi følger Sundhedsministeriets bekendtgørelser om speciallægeuddannelsen (1). I uddannelsen lægger selskabet afgørende vægt på forskningsmæssig uddannelse og selvstændigt videnskabeligt initiativ. En delvis samordning af speciallægeuddannelserne indenfor de nærtbeslægtede fag klinisk biokemi, klinisk genetik og klinisk farmakologi vil være relevant af både faglige og rekrutteringsmæssige årsager.

Inspektorordningen (2) blev etableret i sommeren 1997 og har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse og er tænkt som en inspirationskilde til nye metoder og ændret arbejdstilrettelæggelse til forbedring af uddannelsesudbyttet for den enkelte afdelings uddannelsessøgende læger.

Set i lyset af de nye opgaver specialet skal løfte, har DSKB påbegyndt et arbejde, der skal øge rekrutteringen til klinisk biokemi gennem en profilering af fagets virksomhed og støtte til yngre klinisk biokemikeres faglige aktiviteter. Læger med interesse for forskning udgør en naturlig rekrutteringsbase for klinisk biokemi og rekrutteringen forventes afhjulpet af stigningen i nyuddannede kandidater. Klinisk Biokemi udgør en naturlig del af medicinstudiet og en opprioritering af undervisningen kunne gøre flere yngre læger opmærksom på klinisk biokemi som et karriere valg.

Prognoser udarbejdet af Sundhedsstyrelsen viser, at der bliver stor mangel på speciallæger i Klinisk Biokemi. Omkring hver fjerde stilling er ubesat for nuværende og antallet af ubesatte stillinger vil stige i de nærmeste år. Årsagen til dette er en forholdsvis høj gennemsnitsalder for speciallæger i Klinisk Biokemi – en stor andel kan forventes at gå på pension indenfor de næste år og dette modsvares ikke af tilvæksten af nyuddannede speciallæger. Der uddannes for få speciallæger grundet for lille søgning til hoveduddannelsesforløbene. En af årsagerne er for få introduktionsstillinger i specialet – kun omkring hver fjerde der har gennemført en introduktionsstilling, søger et hoveduddannelsesforløb.

DSKB skal arbejde for at øge rekrutteringen til faget og for at bevare og udbygge det høje faglige niveau i speciallægeudddannelsen. DSKB skal arbejde for at øge antallet af uddannelsesstillinger på alle niveauer, dog især introduktionsstillinger, således at sundhedsvæsenets behov for specialistkompetence indenfor klinisk biokemi kan tilgodeses. Der er i dag ikke nogen obligatorisk efteruddannelse og aktiviteten – der har påhvilet den enkelte – er hidtil ikke blevet registreret. Foreningen af Speciallæger har imidlertid tilskyndet de videnskabelige selskaber til at initiere evalueringssystemer af efteruddannelsen, og flere selskaber har allerede etableret et system baseret på selvrapportering. DSKB vil sætte efteruddannelse på dagsordenen og vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til et system til evaluering og registrering af efteruddannelsen. Biokemikere; anvendes her som fælles betegnelse for akademikere med anden uddannelse end læge, ansat på klinisk biokemiske afdelinger. De kan have forskellige funktioner og arbejde med klassisk biokemi, molekylærbiologi, kvalitetssikring, statistik m.v.; nogle arbejder primært med forskning.

DSKB lægger vægt på videreuddannelse og selvstændigt videnskabeligt arbejde. Videreuddannelsen af biokemikere varetages af DSKB i henhold til “Betænkning fra det af DSKB nedsatte uddannelsesudvalg for kemikere om videreuddannelse indenfor klinisk kemi” (1991), som nu er under revision.

Videreuddannelsen opfylder kravene fra European Communities Confederation of Clinical Chemistry and Labratory Medicine (EC4) (https://www.eflm.eu/site/page/a/1304).

DSKB skal fastholde og udbygge det faglige niveau for biokemikernes videreuddannelse og arbejde for oprettelse af en formaliseret uddannelsesvejledning samt en registrering af de biokemikere, der gennemgår uddannelsen, med henblik på en officiel godkendelse med tiden.Bioanalytikere

Bioanalytikernes grunduddannelse og videreuddannelse (diplomuddannelse) forestås af hospitalslaborantskolerne i Århus og København.

Grunduddannelsen er fælles for flere laboratoriespecialer, og der er derfor store krav til indlæring og efteruddannelse indenfor de enkelte laboratoriespecialer.

Det vil i de kommende år blive tiltagende vanskeligt at rekruttere unge mennesker til uddannelsen, dels på grund af lønnen, dels arbejdsbetingelserne og dels mangel på karrieremuligheder.

DSKB vil løbende følge uddannelserne til bioanalytiker, bl.a. via hospitalslaborantskolernes bestyrelser, hvori speciallæger i klinisk biokemi har sæde. DSKB vil arbejde for, at bioanalytikere på de biokemiske laboratorier har udviklende arbejde og attraktive arbejdsforhold, og at de løbende uddannes til et højere fagligt teknisk niveau, så samarbejdsaksen læge-kemiker-bioanalytiker kan foregå komplementært ideelt.

Kvalitetssikring har været et særkende for klinisk biokemi siden 60’erne

Som det første lægevidenskabelige speciale etablerede klinisk biokemi allerede i 60’erne kvalitetssikringsprogrammer med henblik på opnåelse af mere ensartet analytisk kvalitet. Disse programmer er gennem årene videreudviklet og raffineret, således at de nu, bl.a. i samarbejde med de øvrige nordiske lande, omfatter hovedparten af specialets aktiviteter. Kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsprogrammerne administreres gennem interesseorganisationen DEKS (Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Sygehuslaboratorier), der fysisk er placeret på Københavns Amts Sygehus i Herlev.

De senere års udvikling har været præget af en udbredning af kvalitetssikringsarbejdet til alle aspekter af det klinisk biokemiske arbejde, fra prøverekvisition til svarafgivelse, fra analysespecifikationer til lægefaglig service. Flere laboratorier er, eller arbejder på at blive, formelt certificeret (ISO-standard) (4) eller akkrediteret (EN-standard) (5).

DSKB støtter implementeringen af dokumenterede kvalitetsstyresystemer og tilslutter sig foreløbige retningslinier udarbejdet af Nordisk Forening for Klinisk Kemi (6). Kvaliteten af danske klinisk biokemiske afdelingers ydelser må dog i dag anses for at være særdeles god, og implementering af certificerede eller akkrediterede kvalitetsstyresystemer (der kan være meget ressourcekrævende) må ikke føre til indskrænkninger i det faglige udviklingsarbejde og det kliniske engagement.

Klinisk biokemi kræver fleksible organisationsformer
Klinisk biokemi er en af grundpillerne i moderne diagnostik, monitorering og behandling, både i sygehusvæsenet og den primære sektor. Specialet er nært koblet til klinisk arbejde, forskning, udvikling og undervisning i sundhedsvæsenet.

Organisering af specialet i fremtidens sundhedsvæsen er en stor udfordring, set i lyset af de ændringer der sker i den teknologiske, faglige og strukturelle udvikling.

Den teknologiske udvikling

Den teknologiske udvikling medfører, at en stadig større kvantitativ del af de klinisk biokemiske afdelingers produktion af analyseresultater baseres på centraliseret, automatiseret analyseudstyr, hvorved der opnås en bedre ressourceudnyttelse i laboratoriernes rutinemæssige ydelser.

Samtidig muliggør den teknologiske udvikling en decentralisering af specialiseret analyseudstyr, der kan anvendes til at udføre begrænsede dele af analyseproduktionen i mindre enheder integreret i behandlingsfunktioner ved sygehuse og i almen praksis.

Prioritering mellem disse to delvist modsatrettede tendenser vil kræve en løbende lægelig vurdering, der fokuserer på kvalitet i patientbehandlingen og tager hensyn til organisatoriske, økonomiske og analysekvalitetsmæssige forhold.

DSKB vil fastholde at ledelsesansvaret for klinisk biokemisk analysearbejde – centraliseret som decentraliseret – skal ligge hos speciallæger i klinisk biokemi. Centraliserede enheder skal fortsat være forankret i sygehusvæsenet, og specialet skal påtage sig driftsansvaret for decentraliserede enheder for sikring af kvalitet og udvikling.

Nye højt specialiserede funktioner

Den hastige udvikling indenfor den kliniske biokemi, især betinget af øget klinisk anvendelse af molekylær genetik, har medført behov for høj specialisering af mange klinisk biokemiske funktioner.

Varetagelse af disse funktioner – som ofte anvendes på begrænsede problemstillinger, men som har afgørende klinisk værdi – vil kræve en stor faglig indsats, der kun delvist kompenseres via automatisering af fagets rutineydelser.

De højt specialiserede funktioner kan opdeles i to kategorier, lands- og landsdelsfunktioner og ekspertområder.

Lands- og landsdelsfunktioner er karakteriseret ved at være funktioner, som er etableret på én eller få lands- og landsdelssygehuse, hvor klinisk biokemi – på grundlag af aftaler – indgår i en direkte lægefaglig patientrettet vurdering/undersøgelse. Lands- og landsdelsfunktioner indebærer bl.a., at afdelingen/sygehuset forpligter sig til at fastholde og udvikle funktionen og den nødvendige ekspertise, samt at stille denne til rådighed for patienter fra andre sygehuskommuner. Sådanne funktioner, som ofte drejer sig om specialets engagement i udredning af særligt komplekse eller sjældent forekomne problemstillinger, bør ubetinget fastholdes.

Ekspertområderne er karakteriseret ved at være funktioner, der fortrinsvist varetages på udviklings- og forskningsniveau oftest i samarbejde med nære kliniske afdelinger. Funktionerne vil ofte være knyttet til enkeltpersoners videnskabelige interesseområde og uden formel opretholdelsesforpligtigelse fra sygehuset og uden formel anerkendelse af Sundhedsstyrelsen.

Specialisering og komplementaritet i det lægelige arbejde

Flertallet af de højtspecialiserede funktioner er udviklet på lands- og landsdelssygehusene. Nogle er opstået på grundlag af enkeltpersoners videnskabelige initiativer og fremkommer derfor også på sygehuse uden egentlige lands- og landsdelsfunktioner. For at udnytte den samlede ekspertise er der derfor etableret velfungerende samarbejdsrelationer indenfor de enkelte regioner og på tværs af disse, og det må forventes, at den hastige udvikling af nye specialiserede analyser vil øge behovet for sådant samarbejde.

De højt specialiserede afdelinger indenfor klinisk biokemi vil ofte være placeret på sygehuse, hvor der på de kliniske afdelinger er placeret lands- og landsdelsfunktioner, og hvor der derfor stilles særlige krav til specialet. De særlige krav til forskning og udvikling udspringer af behovet for videreudvikling af sygehusenes lands- og landsdelsfunktioner samt udvikling af ekspertområder indenfor specialet og i samarbejde med de kliniske afdelinger. De klinisk biokemiske afdelinger er således en integreret del af sygehusenes kliniske lands- og landsdelsfunktioner.

DSKB vil arbejde for fastholdelse af en struktur, hvor lands- og landsdelsfunktioner og ekspertområder kan fungere i et frugtbart netværk. Dette vil give den bedste udnyttelse af den ekspertise, der findes indenfor det klinisk biokemiske område.
Funktionsbærende enheder

I fortsættelse af Sygehuskommissionens arbejde har Sundhedsstyrelsen og Dansk Medicinsk Selskab formuleret den funktionsbærende enhed (8) som en faglig organisatorisk enhed, som med høj professionel standard kan varetage hovedparten af et grundspeciales opgaver vedrørende diagnostik, behandling, pleje, lægelig videre- og efteruddannelse, samt den til disse opgaver hørende forskning, faglig udvikling, kvalitetsudvikling og -sikring, idet der ses bort fra opgaver, der kun bør varetages få steder i landet.

Etablering af funktionsbærende enheder i klinisk biokemi øger harmonisering og sikrer tilstrækkeligt volumen for vidensbaseret adfærd. Størrelsen af den funktionsbærende enhed defineres først og fremmest af kravene til uddannelsesaktiviteter, nødvendige kompetenceområder og sygehusets specialiseringsgrad på det kliniske område.

Organiseringen af den funktionsbærende enhed vil afhænge af lokale forhold og vil bl.a. være en afvejning af fordelene ved at samle de akademiske ressourcer på færre enheder og fordelene ved nær tilknytning til de kliniske funktionsbærende enheder på det enkelte sygehus. Nødvendigheden af nær tilknytning til klinikken (fx. i forbindelse med indførelse af nye analyser, etablering af gode patientforløb og forskning) betyder, at der fortsat skal være klinisk biokemiske afdelinger med mindst to overlæger med specialistanerkendelse i klinisk biokemi ved de større centralsygehuse og på universitetssygehusafdelinger oftest flere. Fleksible løsninger, der bl.a. kan inddrage delt tjeneste på centralt og lokalt sygehus, øget inddragelse af informationsteknologi og driftsansvar for decentraliserede enheder, er nødvendige.

DSKB støtter oprettelse af fleksible funktionsbærende enheder, der kan tilpasses lokale forhold. Samtidig opfatter DSKB det som lige så vigtigt, at klinisk biokemi fastholder og udbygger sin deltagelse i patientorienterede “tværfaglige funktionsbærende enheder” til sikring af kvaliteten i patientbehandlingen og helheden i patientforløb.

Klinisk biokemi er afhængig af effektivt samarbejde og udveksling af erfaringer

Regionalt

Specialet klinisk biokemi forudsætter et tæt samarbejde mellem læger, andre akademisk uddannede personalegrupper (biokemikere, ingeniører, farmaceuter, molekylærbiologer) og personalegrupper med mellemlange uddannelser (bioanalytikere, edb-teknikere, sekretærer, etc.), som hver især varetager såvel rutinemæssige som udviklingsmæssige funktioner. Varetagelse af højt specialiserede funktioner forudsætter et tæt tværfagligt samarbejde med deltagelse af såvel lægeligt uddannede som naturvidenskabeligt og teknisk uddannede personer.
Nationalt

Den faglige udvikling og de organisationsmæssige ændringer (centralisering/decentralisering, opbygning af funktionsbærende enheder) forudsætter udbygning af velfungerende samarbejdsrelationer mellem klinisk biokemiske afdelinger indenfor og på tværs af regioner og mellem forskellige specialer. DSKB støtter dannelsen af sådant netværkssamarbejde, der bl.a. i fremtiden vil kunne formidles via udbygget informationsteknologi.

Internationalt og nordisk

En lang række af DSKB”s medlemmer deltager aktivt i nordisk og internationalt arbejde, bl.a. via NFKK og organisationer som IFCC, FESCC, IUPAC, NCCLS, EC4 og UEMS. Meget af arbejdet koordineres med de øvrige nordiske lande, således at den skandinaviske profil får størst muligt internationalt gennemslag. Denne har gennem årene været præget af to hovedelementer: Uafhængighed og klinisk engagement. DSKB skal fortsat støtte fælles nordisk koordination og arbejde for at forbedre relationen til de internationale organisationer.

Industrien

Der er i de senere år kommet en større samarbejdsflade i stand mellem den diagnostiske industri og de klinisk biokemiske afdelinger, bl.a. inden for molekylærgenetiske analyser, som kan være med til at frembringe bedre diagnostiske undersøgelser. Denne udvikling er glædelig og hilses velkommen. Samtidig skal det understreges, at de klinisk biokemiske afdelinger er uafhængige af eksterne interesser, og at denne objektivitet netop er en forudsætning for rationel implementering af nye teknologier og analysemetoder.

Den danske sygehusstruktur og de europæiske speciallægeuddannelser, herunder også de danske, er i disse år under forandring. DSKB’s strategiske overvejelser skal derfor løbende evalueres og ændres i takt med omgivelsernes krav og forventninger.

Nøgle-omdrejningspunkter for den kommende udvikling vil være: Intensivering af det kliniske engagement, intensivering af forskning og udvikling, øget netværkssamarbejde mellem specialiserede enheder, fleksible organisatoriske løsninger i de funktionsbærende enheder og fastholdelse af høje kvalitetskrav i rutinearbejde, forskning, udvikling, undervisning og rekruttering.

Privatlivspolitik Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Februar 2021