Æresmedlemmer i DSKB
For at nye, ældre og tidligere medlemmer kan orientere sig om, hvem der aktuelt er æresmedlem af DSKB, har vi i 2022 lavet en oversigt, som vi løbende vil blive opdateret. Hvis der er noget, der giver anledning til spørgsmål eller bør rettes, må I endelig rette henvendelse til DSKB’s bestyrelse. For god ordens skyld skal det nævnes, at æresmedlemmerne er anført i alfabetisk rækkefølge.
Ivan Brandslund
Inspirator, nytænker, forsker og leder
Ivan Brandslund har haft en stor indflydelse på specialets udvikling, såvel forskningsmæssigt, udviklingsmæssigt som ledelsesmæssigt. Han er uddannet alment praktiserende læge og speciallæge i klinisk kemi (nu biokemi) i hhv. 1983 og 1984 og har forsket ved hhv. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi ved Odense Universitet og ved NIH, USA. Han modtog den medicinske doktorgrad i 1987. Ivan var laboratoriedirektør for Vejle Amt fra 1986 til 2019, hvor han udtænkte koncepter for og udviklede laboratoriecentret, arbejdet med laboratorieinformationssystemer, telemedicinske løsninger til antikoagulation og er ophavsmand til prøvetransportsystemet Tempus600 (Sarstedt, Danmark). På kvalitetsområdet har Ivan gjort en stor indsats for almen praksis, hvor han var hovedansvarlig for at udvikle det nationale system for transport af blodprøver samt er medforfatter på ’Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis’. Ivan Brandslund har også ydet en årelang indsats i DSKB’s Videnskabelige Udvalg for Kvalitetssikring (VUK). Ud over en omfattende forskningsaktivitet, specielt om biomarkører og kvalitetsmål for analytiske tests, har de store interesseområder været diabetes og cancer, hvor han aktuelt er leder af biobanken for Det Nationale Danske Strategiske Projekt om type 2 diabetes. Han er stadig aktiv som professor på Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt, inden for området kunstig intelligens og robotteknologi.
Jørn Dyerberg
Inuitter, omega-3-fedtsyrer og ernæringsvidenskab
I 1970’erne rejste Jørn Dyerberg, lægeansat på Klinisk Kemisk Afdeling ved Ålborg Sygehus, sammen med afdelingens ældre overlæge H.O. Bang og andre til Grønland for at studere inuit-befolkningens spisevaner og sammensætning af blodets fedtindhold. Som de første i verden pegede forskergruppen på, at den lave forekomst af hjerte-kar-sygdomme i denne befolkning kunne skyldes højt indhold af omega-3-fedtsyrer i kosten. Hypotesen og fundene blev publiceret med Jørn Dyerberg som 1. forfatter i Lancet i 1978 og medførte efterfølgende stor interesse for fiskeolier. Jørn Dyerberg var næstformand og senere fra 1983-1987 formand for DSKB. Jørn Dyerberg blev ansat som direktør og adm. overlæge på det privatejede tidligere Medi-Lab i København i 1989. Jørn Dyerberg var fra 1992 med til at skabe det videnskabelige grundlag for det danske transfedt-forbud fra 2003, fungerede som professor ved Institut for Human Ernæring, KVL, fra 2001-2003 og var medredaktør af tre udgaver af lærebogen ’Menneskets Ernæring’. Jørn Dyerberg har således via sin forskning haft afgørende indflydelse på to af de ca. ti kostråd, der i 2021 indgår i mange landes officielle kostråd: Spis fisk og undgå industrielt transfedt. I 2014 blev Jørn Dyerberg tildelt ’Living Legend Award’ fra International Union of Nutrition Scientists på baggrund af sine banebrydende arbejder inden for ernæringsvidenskaben.
Erik Magid
Rationel brug af laboratoriemedicin, standardisering og organisatorisk arbejde
Erik Magid har sat et stort aftryk på vores speciale på flere områder. Efter embedseksamen i 1961 blev Erik Magid overlæge i Klinisk (Bio)kemi på en række københavnske hospitaler, og senest ledende overlæge på Amager Hospital (1987-2005). Dr.med. i 1970 (human erythrocytær kulsyreanhydrase). Erik Magid var involveret i organisatorisk arbejde, både nationalt (herunder formand for DSKB 1979-1983) og internationalt (herunder International Federation of Clinical Chemistry (IFCC)), hvor han fra 1977 var sekretær i Scientific Division (senere Committee) og formand 1983-1988. Desuden formand for Education and Management Division fra 1992 til 1997. Erik Magid nedsatte flere Committees, og som eksempel kan nævnes ‘On Rational Laboratory Use’, ‘On Quality Assurance’ og ‘On Financial Laboratory Management’. En række videnskabelige arbejder og retningslinjer blev publiceret på baggrund af IFCC-arbejdet. Erik Magid havde desuden udbredt undervisningsaktivitet nationalt og i WHO- og IFCC-regi. Desuden skal nævnes, at Klinisk Biokemisk Afdeling på Amager Hospital med Erik Magid ved roret var den første danske hospitalsafdeling inden for vores speciale, der blev ISO-akkrediteret af DANAK i 2001.
Ebba Nexø
Internationalt førende inden for Vitamin B12
Ebba Nexø har igennem mange år været en ledende og samlende person i Klinisk Biokemi i Danmark. Hun har siden 1970’erne forsket i Vitamin B12 og dets bindingsproteiner (disputats 1978) og er internationalt førende på feltet. To år på Johns Hopkins, USA, førte til årelang forskning i epidermal growth factor og dens receptorer. Hun har publiceret mere end 375 videnskabelige artikler, og har bl.a. deltaget i og ledet EU-projekter. Ebba blev speciallæge i 1981 og i 1984 administrerende overlæge på Hillerød Sygehus. I 1991 blev hun overlæge og første kvinde som lærestolsprofessor på Kommunehospitalet i Aarhus, senere Aarhus Universitetshospital. Ebba har bestredet en meget lang række tillidsposter, blandt andet som medlem af Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (nu FSS), hvor hun som første kvinde satte sig i formandsstolen. Hun har været medlem af bestyrelsen for DSKB og formand for NFKK, og er aktuelt næstformand for det videnskabelige råd for lex.dk. Ebba har i en årrække fremstillet kunstfærdige geometriske figurer, og det har for nylig ført til en videnskabelig artikel. Siden 2019 har Ebba været professor emerita i Klinisk Biokemi ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. fungerer som fakultetets særlige rådgiver i ansvarlig forskningspraksis.
Jens Frederik Rehfeld
Forskning er en grundpille i vores speciale
Jens Rehfeld har været en ’founding father’ i forståelsen af betydningen af forskning som drivkraft i vores speciale. Jens Rehfeld har haft en usædvanlig akademisk karriere. Efter uddannelsen som læge blev han professor i medicinsk biokemi (AU) som 34-årig, og professor i Klinisk Biokemi (KU og Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet) fra 1981 (hvilken han fortsat er), samt ledende overlæge sammesteds 1981-2010. Speciallæge i Klinisk Biokemi i 1988. Dr.med. i 1974 (gastrins in serum) og dr. scient. i 1989 (progastrins and procholecystokinin in pituitary cells). Jens Rehfeld har haft afgørende betydning for vores speciale i dets nuværende form. Her skal blot nævnes: navneændringen fra Klinisk Kemi til Klinisk Biokemi (idet Biokemi er vores moderspeciale), en vedholdende indsats som lærestolsprofessor for at fremme forståelsen for forskning som afgørende for specialet (hvilket har udmøntet sig i en videnskabelig produktion aktuelt over 1000 publikationer, i en lang række speciallægeuddannelsesfora og som mentor for en række doktordisputatser udgående for Klinisk Biokemi), og ikke mindst for at ’spotte’ udviklingen i specialet – herunder bl.a. introduktion af molekylær genetik/biologi. Jens Rehfeld har modtaget en lang række nationale og internationale hæderspriser for sit videnskabelige arbejde.
Ole Siggaard-Andersen
Syrebase-nomogrammets fader
Ole Siggaard-Andersen har bidraget afgørende til, at Klinisk Biokemi har så klar en profil i dansk lægevidenskab, og at Klinisk Biokemi i Danmark nyder international anerkendelse. Ole Siggaard-Andersen blev læge som 23-årig, dr.med. som 30-årig, og året efter mag.scient. i biokemi og speciallæge i Klinisk Biokemi, herefter to år i USA som assistant og associate professor ved Cornell University, overlæge og leder af ML-Laboratoriet, Klinisk Kemisk Afdeling, Rigshospitalet, fra 1967-76, i 1971 som 38-årig professor i Klinisk Kemi, og fra 1976-2002 tillige administrerende overlæge på Amtssygehuset i Herlev. Doktordisputatsen ’The Acid-Base Status of the Blood’ udgik fra blodgasskolen omkring Poul Astrup på Rigshospitalet. Den er en veritabel bestseller, der er udkommet på engelsk, tysk og spansk og genoptrykt flere gange, da den forener original biokemisk forskning med praktisk, diagnostisk anvendelighed, og den læses stadig. Ole Siggaard-Andersen har siden fulgt sporet fra disputatsen til uanfægtet nestorværdighed på området med adskillige danske og internationale hæderspriser i kølvandet. Til fagligheden hører medlemskab af talrige danske og internationale komiteer og selskaber. Her skal blot nævnes, at Ole Siggaard i 1969 blev medlem af bestyrelsen af Dansk Selskab for Klinisk Kemi, og at han i 1975-1979 var formand for selskabet.
Adam Uldall
En hovedkraft i dansk kvalitetsstyring og metrologi
Adam Uldall har været en nøgleperson for kvalitetsudvikling og metrologi i Klinisk Biokemi igennem mange årtier. Hans indsats rækker fra 1966 med starten af det oprindelige ’Analyse Kvalitets Udvalg’ under det daværende Dansk Selskab for Klinisk Kemi, over opbygningen af det nutidige DEKS fra 1995 og frem til 2003, hvor han sluttede som Institutchef for Dansk Institut for Kvalitetssikring på Sygehuslaboratorier. Igennem denne periode indtog Adam Uldall en central position i arbejdet med kvalitetsstyring på de klinisk biokemiske laboratorier i Danmark. Oveni dette deltog han utrætteligt i internationalt og specielt europæisk arbejde, hvor han gjorde en stor indsats i IFCC-arbejdsgrupper, i BIPM (den internationale organisation for mål og vægt), i EU’s organisation for harmonisering af mål og vægt og i talrige andre sammenhænge. Adam Uldall var endvidere initiativtager til dannelsen af EQALM, paraplyorganisationen for europæiske kvalitetssikringsorganisationer (som i Norden udgøres af DEKS, Equalis, Labquality og Noklus).
Palle Wang
Uddannelse, forskningsuddannelse og nordisk samarbejde
‘…Experience, the name men give to their mistakes…’ (Oscar Wilde)
Palle Wang takkede selv for, at DSKB helt ufortjent havde gjort ham til æresmedlem af selskabet. Det er der nu ingen grund til at mene, når man ser på den indsats, han lagde for dagen i specialets tjeneste, og så på så mange forskellige områder. Fra forskning i glykogenstofskiftet i polymorfkernede granulocytter, over en kæmpeindsats på uddannelsesområdet (bl.a. som formand for ph.d.-studienævnet og senere studieleder for ph.d.-studiet ved Odense Universitet), til dansk redaktør af Klinisk Biokemi i Norden (siden 1989) og hovedredaktør fra 2003. Undervejs med et væld af ledelsesopgaver, hvortil det indledende citat knytter sig: udover at lære af egne fejl, kan man også lære af samarbejdet med andre mennesker. Dette gjorde Palle Wang i mange sammenhænge, ikke bare på ledersiden, men også (måske især) i det nordiske samarbejde, som han var stærk fortaler for – og bl.a. udsprang kurset på den stolte galease T/S Helene af hans gode forbindelser til nordiske kolleger og venner, som han stadig har forbindelse med.