Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kursus i Almen klinisk biokemi, organisation og ledelse

11. december 2023 - 13. december 2023

Kursus i Almen klinisk biokemi, organisation og ledelse 

 

Målbeskrivelse:

Kurset giver deltagerne en forståelse for sundhedsvæsenets opbygning, specialestrukturer (hovedfunktion, regionsfunktion, højt specialiseret funktion og formalia vedrørende fagområder) og grænseflader til andre laboratoriespecialer, hvor der især vil være fokus på samarbejder og krydsfelter. Der vil være en gennemgang og drøftelse af regler og forordninger som er vigtige på en Klinisk Biokemisk Afdeling – som f.eks. regler for EU-udbud og regler for datahåndtering.

Deltagerne vil få en særlig indsigt i økonomistyringsmodeller, prisfastsættelse, udbudsprocesser, faglig ledelse og ledelse på afdelingsniveau. Kurset har en mindre session hvor deltagerne opnår relevant viden om og anvendelse af diverse IT-systemer.

Undervisningsformen er foredrag med nøglepersoner indenfor de relevante områder samt gruppearbejde.

 

Sted:

Fuglsangcentreret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia

 

Tid:

11.-13. december 2023

 

Kursusledere:

Eva Greibe, Birgitte Sandfeld Paulsen, Nikki Have Mitchell

 

Målgruppe:

Kurset er godkendt som obligatorisk kursus for biokemikere, der følger den postgraduate specialistuddannelse for biokemikere inden for klinisk biokemi, og som valgfrit kursus for læger i klinisk biokemi.

Der gøres opmærksom på, at kurset henvender sig til deltagere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og at eventuel forberedelse til kurset må påregnes.

Ledige pladser tilbydes medlemmer af DSKB samt andre med interesse for kurset.

Det maksimale deltagerantal er 35 personer. Biokemikere, der følger den postgraduate specialistuddannelse, samt læger i hoveduddannelsesforløb har fortrinsret.

 

Kursusafgift:

Kurset er et internatkursus. For biokemikere og læger er kursusafgiften 6500 kr. inkl. ophold og forplejning. For deltagere fra firmaer er kursusprisen 7500 kr.

 

Tilmelding:

Tilmelding til kurset er lukket.

 

Program:

Se programmet her.

Detaljer

Start:
11. december 2023
Slut:
13. december 2023